En dejlig dag og nat i skoven med min dejlige familie😘

😍

Jeg har lyst til at stille et spørgsmål....Vi synes sikkert alle at det er synd for burhøns og har højst sandsynligt ikke lyst til at støtte produktionen fra burhøns. MEN hvad nu hvis en i din familie kommer til at købe buræg...hvad er egentlig så det bedste at gøre? At spise dem eller smide dem ud? Når jeg ser at nogen i min familie har købt buræg tænker jeg at jeg ikke kan spise dem, fordi det er synd for hønen der har lagt dem og at der er dårlig energi i....men hvis jeg IKKE spiser dem har hønen lagt dem forgæves, hvilket jo er en hån mod den? Jeg hader når der er buræg i mit køleskab! Mærkeligt nok kan jeg sagtens spise kyllingefilet fra Netto og røræg på restaurenter som sikkert også er fra burhøns...hvilken dobbeltmoral!

Ak og ve...til min skræk ser jeg at det snart er et år siden jeg har skrevet på min blog. Julie har drillet mig med det og det var jo slet ikke min mening med det her. Jeg ville have en blog med noget på hjerte...jeg ville sætte tanker igang hos mig selv og alle jer der læser det.....jeg har stadig troen på at jeg nok skal få tid til det, for det er jo faktisk rigtig hyggeligt at skrive her på bloggen.
Så hvorfor skriver jeg ikke en gang om ugen når nu jeg godt kan lide det?
...og hvorfor spiser jeg ikke sundt hele tiden, når jeg bliver så glad af det?
...hvorfor pisker jeg rundt på jobbet, selvom min krop trænger til at geare ned?
Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der opfører sig mere eller mindre destruktivt....Jeg vil jo mene vi er født til at leve, men nogen gange er det som om vi ikke kan nedbryde os selv hurtigt nok? Vi behøver ikke engang andre mennesker til at nedbryde os....næ næ....vi kan skam sagtens selv klare det!
Jeg tror det skyldes den måde vi opfatter på. Altså at vores underbevidsthed misforstår oplevelser....fx. har jeg rigtig gode oplevelser fra min barndom hvor jeg får masser af slik...den gode stemning der var mens vi guffede slik i os har min underbevidsthed koblet...altså God stemning=slik...sørgeligt er det da, at jeg i dag hygger mig allermest imens jeg guffer noget sødt. Men når jeg er træt nok af det og klar til give slip på sukkerafhængigheden gør jeg noget ved det. Indtil da nyder jeg mit sukker og tænker bare det er ok ikke at være perfekt. Ligesådan har jeg det med at jeg ikke har skrevet på bloggen så meget som jeg ønsker....Pyt med det...Når tiden er inde til at være flittig blogger så gør jeg det.

Mens jeg skriver dette tænker jeg allerede på det næste emne jeg vil skrive om. Så der går nok ikke så længe.
Faktisk har jeg bestilt en tid til hypnose d.12. dec. fordi jeg bliver lidt fødselsdagsdeprimeret. jeg er spændt på om det kan få mig til at nyde min fødselsdag mere. Jeg skriver om det når jeg har været der.

Knus Tanya

Her er nogle (måske lidt provokerende) tanker om kærlighed

Hvad er det der får os til at elske andre mennesker? De fleste af os har nogle mennesker vi elsker, men hvorfor er det lige dem vi elsker? Kærligheden til vores børn er der bare. Måske er det fordi, de er et produkt af os selv...De har selvfølgelig deres egen sjæl, men alligevel føles de lidt som noget af os selv. Så er spørgsmålet bare...når vi elsker det der er en del af os selv, er det egentlig så bare os selv vi elsker? Vi spejler os i vores børn og synes de er verdens vidundere! Måske er det bare os selv som er vidunderlige?

Kærligheden til vores børn hører aldrig op, lige meget hvad de kære pus byder os. Men hvad med kærligheden til vores ægtefælle? Byder vores partner os en tand for meget, kan den kærlighed sagtens ophøre.  Hvad er det så vi elsker ved ham?  Elsker vi i virkeligheden bare vores partner fordi han får os til at føle os godt tilpas?...Eller kun så længe han får os til at føle os godt tilpas? Det er så dejligt at være elsket, at vi elsker tilbage? Jeg ved godt at jeg har mine kyniske briller på når jeg skriver dette, og at du sikkert vil tænke...”det passer ikke. Jeg elsker min partner bare fordi han er dejlig.” MEN tænk så lidt videre...hvis din partner stopper med at elske og begære dig, vil du så stadig elske ham?  Eller vil kærligheden visne og forgå?

Jeg vil med disse ord hævde at vi i bund og grund er nogle fuldkommen egoistiske (og dejlige) væsner som er sig selv nærmest og elsker andre mennesker af egoistiske årsager. Det er vel egentlig OK, tænker jeg. Mange af os har lært, allerede som børn, at egoisme og stolthed/kærlighed til os selv er dårlige egenskaber. Jeg tror det er derfor, det er så svært at elske os selv og tage det fulde ansvar for vores eget liv. Det er meget lettere at tage vare på vores spejlbillede (vores børn og ægtefælle). Men jeg er sikker på at når vi erkender hvilke selvcentrerede væsner vi er, bliver det lettere at give os selv den kærlighed vi trænger til.

Husk, at verden har brug for lykkelige mennesker. Du er den eneste der kan gøre DIG lykkelig. Så hjælp verden ved at hjælpe dig selv!

Knus Tanya

Akryl 120x150cm

Ha ha nu er jeg blogger! Her er en lille test